Den sygdom der her skildres skyldes et nedarvet depressionsanlæg, en biokemisk defekt (i hjernestofskiftet). Det drejer sig om en af de depressioner, der kaldes endogene (indefra stammende) til forskel fra de reaktive, som forårsages af belastende oplevelser.
Andreas Simonsen har i bogen skildret sin egen sygdom, som ytrede sig i meget pinefulde og langvarige depressioner og desuden kronisk i en svær, til dels invaliderende træthed gennem størstedelen af hans liv. Efter en lang række skuffende eller endda forværrende behandlingsforsøg lykkedes det i 1978 lægerne at finde frem til et medikament, der for nogle år bedrede hans tilstand betydeligt.
Andreas Simonsen ønskede med sin bog at beskrive og reflektere over sine oplevelser, særlig fordi det almindelige kendskab til sygdommen er meget mangelfuldt til stor skade for patienterne, og han mente at en populær skildring af et enkelt, selvoplevet tilfælde kunne være en nyttig supplering.
Siden hans bog, der kom i 1987, er der kommet andre patienters vidnesbyrd. Enhver med så alvorlig og dødelig sygdom, der vil give ord til det ubærlige, yder en stor indsats, som det er en gave at få del i.
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1987.
ISBN 87 17 – 05603-9