Etiske problemer og ideer

Sammen med Peter Boile Nielsen

Bogen et tænkt som undervisningsbog i gymnasiets religionsundervisning i forbindelse med emnet ETIK. Om bogen skriver udgiverne bl.a.:
Formålet med denne bog er at indføre i fundamentale etiske problemer. I første kapitel gives ved hjælp af en række tekster, som direkte eller indirekte vedrører de nazistiske forbrydelser, et markant eksempel på, hvordan etiske forestillinger om pligt, lykke og ansvar, skyld, ret, dom og tilgivelse ligger til grund for enhver stillingtagen til afgørende menneskelige problemer.

Det er en almindelig undervisningsmæssig erfaring, at hvis beskæftigelse med etik skal nå ud over den løse og ustrukturerede diskussion, kræves der en besindelse på det etiske problems egenart og et arbejde med de etiske begreber, som er udformet af den teologiske og filosofiske tænkning. Kapitlerne II, ,III, og IV er tænkt som en hjælp til at nå disse mål.

Den helt grundlæggende sondring mellem videnskabelige problemer, der kan løses rationelt, og etiske problemer, som ikke kan løses af fornuften alene, foretages i kapitel II af den velkendte engelske økonom E. F. Schumacher.

I tredje kapitel gives en sammenhængende fremstilling af væsentlige etiske holdninger og problemer inden for den filosofiske og teologiske tradition, og i fjerde anføres en række citater fra denne tradition til dokumentation og fordybelse.

Alle kapitler er tilrettelagt således, at der er rige muligheder for at trække paralleller til andre dele af bogen. (…) Enhver bruger af bogen vil hurtigt opdage, at mange af problemstillingerne griber ind i andre fagområder og således opfordrer til fælles overvejelser over etiske grundspørgsmål. (…)

G. .E. .C. Gad 1982.
ISBN: 87-12-76973-8