Musik og tale kastede lys over mørke tanker
Koncerten ”Klassisk for fred i Ukraine” bearbejdede de svære tanker om krigens gru i Ukraine.
Ved en koncert med indlagte foredrag den 17. oktober viste det sig, at musik og tale løste op for muligheden til at udtrykke de meget svære realiteter vi bliver nødt til at se i øjnene i disse dage med krigen i Ukraine.
Maria Johannsen havde med sin forening Cantabile arrangeret koncerten Klassisk for fred i Ukraine, hvis indtægter gik ubeskåret til Røde Kors. Hun har i flere år holdt lignende koncerter for på den måde at arbejde for fred over grænser.
Kære Axel
Metronomen på Frederiksberg lagde lokaler til en Cantabile-koncert, hvis første indslag var Henrik Simonsens ’brev til Axel’, hvor han bl.a. sagde:
”Mener du virkelig, at der er noget godt i Putin?” spurgte du mig nogle dage efter, at Rusland havde invaderet Ukraine. Jeg var imponeret over, at du, som dengang endnu ikke var fyldt 13 år, stillede det spørgsmål. (…)
Du spurgte, fordi jeg engang havde fortalt dig, at jeg som konfliktmægler – du ved, der, hvor man som neutral udenforstående går ind og hjælper folk i en konflikt med selv at finde frem til en løsning, de begge er tilfredse med – at jeg som konfliktmægler har en grundlæggende tro på, at der er noget godt i alle mennesker. (…)
Krigen skal stoppes
Vi mennesker har tilbøjelighed til at simplificere tingene. Der er startet en krig. Krigen skal stoppes. Der skal sluttes fred. Og så er det vel det? Nej, ikke hvis vi skal have en fred, der holder! Hvis freden skal holde, skal der både komme en løsning på problemerne, og parternes relation skal forbedres. Begge dele er nødvendige. (…)
Afslørende fortolkninger
Når vi skal se på vores egne fortolkninger, er det f.eks. vigtigt at se på sproget. For eksempel har det slået mig, at medierne taler om ”sanktioner”, når det handler om de træk, Vesten foretager over for Rusland, mens de samme medier taler om ”afpresning”, når Rusland indfører noget tilsvarende over for Vesten. Prøv at mærke efter, hvor forskellige følelser, de to udtryk vækker i os. (…)
Kære Axel. Tak for dit spørgsmål, om jeg tror der er noget godt i Putin. Du fik mig til at tænke mig grundigt om. Nu håber jeg, at du kan bruge mit svar til noget. Hvis du ikke er enig, vil jeg glæde mig til at høre dine overvejelser. Hvis du er enig, er jeg spændt på, hvad du vil bruge mit svar til. (…)
Henrik Simonen læser brev til Axel.
Foto: Julie Jeeg.
Emma Arent Roesgaard og Maria Johannsen.
Foto: Julie Jeeg.
Så kom musikken og kaldte på andre steder i hjernen
Disse vanskelige og tunge tanker fik lov til at hvile, mens publikum lyttede til klavermusik og Lieder af Brahms, som blev spillet af Emma Arent Roesgaard og sunget af Maria Johannsen.
Endelig spillede de to firhændigt. Tankerne blev løftet af den levende, velgørende musik.
Mahler og Skrjabin
Efterhånden blev musikken mere og mere raffineret. Vi hørte Mahler og ovenikøbet Skrjabin, der lød meget nem at spille, men som er virkelig svær – et rigtig virtuost opført stykke.
Simonsens metode
Efter to pauser, hvor man fik mulighed for at styrke sig med noget at drikke og spise – og hviske sammen om sine indtryk, var sidste indslag igen ord: en kort beretning om Andreas Simonsens metode til at tage fat om etiske problemer med eksempler på hvordan man ved at sammenholde begreberne ’frisind’ og ’fasthed’ i samtale med andre mennesker kan blive klar over sin egen indstilling til alvorlige problemer.
Plenum - samtaler
Det var netop efter dette sidste indslag, at samtalerne begyndte. Publikum var oplagt og ville gerne gå helt rundt om problemstillingerne uden fordømmelse. Prøvede at forstå. Det er virkelig svært, men Maria Johannsens arbejde for fred er et vigtigt kunstnerisk initiativ der giver mulighed for at hjælpe publikum på vej til klarhed.
Marianne Olsen om Andreas Simonsen etik.
Foto: Julie Jeeg.
Skrevet af Marianne Olsen, for Sameksistens (https://www.sameksistens.com)